Energimærke
Lovgrundlag.
Den 1. januar 2006 er lov nr. 585 af 24. juni 2005 om fremme af energibesparelser i bygninger trådt i kraft. Loven er suppleret med en bekendtgørelse nr. 1294 af 13. december 2005, der angiver de mere detaljerede regler for udarbejdelse af energi-mærkninger. Lov og bekendtgørelse kan findes via Energistyrelsens hjemmeside www.ens.dk.
Formål
Lovens primære formål er at fremme energibesparelser og øge effektiviteten inden for al anvendelse af energi i bygninger.
I modsætning til tilstandsrapporten er energimærkning lovpligtig.
Energimærkning
Energimærkning skal udføres for disse ejendomme:
-
Enfamiliehuse til beboelse for køber eller sælger.
-
Tofamiliehuse, når lejligheden til beboelse for sælger eller køber udgør mindst halvdelen af den samlede ejendom.
-
Ejerlejligheder
-
Sommerhuse med et bebygget areal over 60 m2. Stuehuse til landbrugsejendomme uden landbrugspligt.
-
Udlejede enfamiliehuse
-
Etageejendomme
-
Ejendomme med blandet bolig og erhverv.
Bygningskategorier omfattet af Energimærkningsordningen.
Enfamiliehuse:
fritliggende samt række-, kæde-, og dobbelthuse, stuehus til landejendom samt sommerhuse.
Flerfamiliehuse:
etageboligbebyggelse, hovedejendommen ved såvel ejer-, andels-, som lejeboliger.
Handel, service og offentlige bygninger:
bygninger til handel, service, administration og fritidsformål m.m.
Energimærkningens indhold.
Energimærket udarbejdes af en beskikket energikonsulent i en standardiseret form og indberettes til et fællessekretariat efter regler fastsat af Energistyrelsen. Mærket indeholder såvel en registrering af eksisterende forhold som forslag/plan til forbed-ringer af tilstanden.
Tidspunkter hvor Energimærke skal udarbejdes.
Af loven fremgår, at der skal udarbejdes energimærkning i følgende tilfælde:
-
Ved salg af en ejendom eller ejerlejlighed (udarbejdes for ejendommen).
-
Ved udleje af en ejendom, en bolig- eller erhvervsenhed (udarbejdes for ejendommen mv.)
-
Ved overdragelse af en andel, anpart eller aktie i et boligfællesskab med tilknyttet brugsret (udarbejdes for boligenheden).
-
Ved opførelse af nye bygninger (udarbejdes som forudsætning for ibrugtagningstilladelse).
-
Ved omfattende ændringer renoveringer af eksisterende bygninger (mere end 25 % af klimaskærm eller bygningsværdi ekskl. grundværdi).
-
Regelmæssig energimærkning for bygninger med etageareal over 1000 m2 (mærkning mindst hvert femte år)
-
Regelmæssig energimærkning for bygninger ejet af offentlige institutioner mv. (mærkning mindst hvert femte år).
Energimærket har generelt en gyldighed på 5 år fra udstedelsen. Energimærkning af sommerhuse udført efter den forenklede metode er gyldige i 10 år.
|